I den netop overståede weekend var vi som sædvanlig i skoven med cykelbanden på vores mountainbikes. Det er godt nok ved at være rimelig koldt efterhånden, men er man cykelentusiast, som vi er, holder man sig jo ikke tilbage pga. lidt dårlige vejr.
Som sædvanlig cyklede vi rundt i Silkeborg området, hvor der er oplagte stier, hvis man cykler på mountainbike. Det er et skønt område med søger og små bakker, som i mangel af store bjerge, gør det rigtigt sjovt og udfordrende at cykle og træne. Vi har opsat nogen bestemte ruter, vi er begyndt at cykle ad, så det er nemmere at tage tid på hinanden og lave små løb på vores mountainbikes. Det er super fedt, og det skærper konkurrencen og selvfølgelig vores respektive kondition og helbred.
Jeg har jo min spritnye mountainbike at cykle og træne på, men et par af de andre fra cykelklubben skal ud og have nye cykler snart. Specielt fordi der er sket så meget på området inden for mountainbikes på det seneste. Idag er det nærmest umuligt at finde en uden forskellige former for stødabsorbering med fjedre og alt muligt andet. Nærmest som en lille mini-crosser. Det gør det både sjovere at køre men også mere sikkert og stabilt, fordi cyklen er med til at tage diverse slag og bumb fra, og dermed kan man koncentrere sig mere om at cykle og vinde og lidt mindre om at vælte.